Visitator til Myndighedsteamet i Lokalområde Bispebjerg/Nørrebro
LK Bispebjerg/Nørrebro Konsulenter / Læger / Hovedstaden
Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.

Vis alle jobs som læger i Hovedstaden
Vis alle jobs i LK Bispebjerg/Nørrebro Konsulenter i Hovedstaden

Visitator med erfaring fra myndighedsområdet søges til Myndighedsteamet i Lokalområde Bispebjerg/Nørrebro. Med tiltrædelse 1. november søger vi en engageret kollega som vil være med til at varetage de mange spændende arbejdsopgaver, vi har i myndighedsteamet - en visitator til visitation af borgere over 65 år, blandt andet hverdagsrehabiliterende ydelser, personlig/praktisk hjælp, aktivitets- og døgntilbud, træning/rehabilitering, ældreegnet bolig samt revurderinger med henblik på tilpasning af ydelsestildeling.

Som visitator skal du

kunne bruge visitationsredskaberne

have kendskab til kvalitetsstandarder og lovgivning

være i stand til at foretage faglige vurderinger

have overblik og dømmekraft

have gode samarbejds- og beslutningsevner.

Alt sammen for at træffe den rette afgørelse og skabe værdi for borgeren.
Dette forudsætter at du

løbende fokuserer på at udvikle dine kompetencer og følger med udviklingen

deler din viden med andre og lader andre dele deres viden med dig

vil tage ansvar hver dag - også i pressede situationer

kan håndtere og løfte nye faglige og samarbejdsrelaterede udfordringer

møder dine kollegaer med energi og godt humør.

Du skal have erfaring fra myndighedsområdet og have en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Københavns Kommunes Omsorgssystem (KOS2) og Fælles Sprog 2.
Om os I lokalområde Bispebjerg/Nørrebro og de øvrige dele af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder vi for at borgeren bedst muligt kan bringe egne ressourcer i anvendelse, og sagsbehandlingen skal derfor understøtte dette. Vi er et team af visitatorer og sagsbehandlende ergoterapeuter med bred erfaring og mange kompetencer, som hele tiden er på udkig efter nye, anderledes og/eller bedre måder, at løse vores opgaver på. I teamet går vi en spændende tid i møde, idet vi er ved at udvikle organisationen og samarbejdet, med henblik på at understøtte en god og effektiv sagsbehandling, som giver værdi for borgeren og et stærkt faglig miljø for dig som medarbejder. Du vil blive en del af et lean-organiseret team, hvor vi løbende sparrer med hinanden og drøfter faglige problemstillinger og udfordringer i sagsbehandlingen. Du vil få gode kollegaer som tager ansvar for sig selv, hinanden og den fælles opgaveløsning.
Ansættelse Stillingen er en fastansættelse. Tiltrædelse kan ske fra den 1. november 2013, men gerne før hvis det er muligt. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med arbejde i dagtimerne og på hverdage (flekstid). Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og principperne i Lokal løn. Ansættelsesstedet er på Lygten.

Hvis du vil vide mere Kontakt leder af Myndighedsteamet Birgit S. Jørgensen på 3530 3605 eller mobil 2750 6239.
Ansøgning, frist og samtaler Din ansøgning skal være os i hænde senest den 24. september 2013 - søg stillingen via nedenstående link. Samtaler afholdes den 7. og 8. oktober 2013.

Oprettelsesdato
2013-09-10

Timer om ugen
6 Månader Eller Längre

Yderligere oplysninger
Koncern Service

Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.