Timelærer til VVS- og blikkenslagerfaget
Tech College Aalborg
/
Undervisere på gymnasier, erhvervsskoler mv.
Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.
Vis alle jobs i Tech College Aalborg
I lighed med de øvrige uddannelser inden for Bygge & Anlæg, oplever VVS-faget en væsentlig øget interesse fra nye elever, samtidig med at aktiviteterne inden for efteruddannelsesområdet stiger. På efteruddannelsesområdet har vi store forventninger til etableringen af et energiakademi i et tæt samarbejde med branchen. Vi søger derfor en timelærer til ansættelse i 6 måneder med eventuel mulighed for forlængelse.
I 2007 tilkendegav vores elever, i en landsdækkende elevtilfredshedsundersøgelse, at vi har Danmarks bedste VVS-skole! Den position tror vi på, at vi kan fastholde og udbygge, ved fortsat at satse på erhvervsuddannelser i højeste kvalitet, og samtidig samle kræfterne i branchen, omkring udvikling og formidling af nye energiformer.
Stillingen vil derfor udfordre både dine faglige og menneskelige kvalifikationer, da du vil komme til at undervise både nye elever og erfarne svende, samt indgå i et tæt samarbejde med interessenter, virksomheder og organisationer i VVS-branchen.
Jobprofil:Du får ansvaret for:Forberedelse, udvikling og gennemførsel af hovedsagelig undervisning af EUD elever på både grund- og hovedforløb i samarbejde med de øvrige teammedlemmer. Undervisning af efteruddannelseskursister.
Din baggrund:Vi forventer, at du:Har en relevant faglig baggrund inden for VVS- og blikkenslagerfaget. Har viden om f.eks. A-certifikat, fjernvarme, ventilation, solvarme, varmepumper, biobrændsel m.m. Har minimum 5 års erhvervserfaring. Har en videregående uddannelse inden for faget. Dette vil være en fordel, men er ingen betingelse. Har kendskab til/erfaring med projektorienteret undervisning og arbejde med unge. Dette vil være en fordel, men er ingen betingelse. Er vant til at læse og har gode skriftlige formuleringsevner. Har godt kendskab til Microsoft Office-pakken, og meget gerne AutoCad. Er indstillet på at arbejde tæt sammen med kolleger, også tværfagligt i et teamorganiseret miljø, hvor du vil få stor grad af medindflydelse på hverdagen. Har respekt for menneskers forskelligheder og kan opnå den fornødne tillid til at kunne påvirke andre på en positiv måde.
Vi tilbyder: Attraktive ansættelsesvilkår og et job, hvor du bliver udfordret på både din faglighed og menneskelighed. Vi er teamorganiserede og prioriterer mange ressourcer på løbende at tilstræbe et sundt og konstruktivt arbejdsklima, hvor det er et krav, at du tager din mulighed for medindflydelse alvorligt. Du vil få kompetente, spændende og engagerede kolleger, som glæder sig til at hjælpe dig godt i gang.
Ansættelse:Ansættelse og aflønning sker på baggrund af kvalifikationer og efter undervisningsministeriets regler for timelærere ved erhvervsskoler.
Tiltrædelse:Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2012 eller snarest derefter.Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 19. marts 2012.For de kandidater, der går videre i ansættelsesforløbet, vil der blive afviklet testsamtaler torsdag den 22. marts 2012.
Yderligere oplysninger:Vil du vide mere om stillingen kan oplysninger fås ved henvendelse til teamleder Bo Banch på tlf. 25 26 61 75 eller uddannelseschef Kim Knudsen på tlf. 25 26 62 07.
Ansøgning: Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Klik på linket til højre i kolonnen og send din ansøgning senest fredag den 9. marts 2012.Vi glæder os til at høre fra dig.
Construction College Aalborg er en del af Tech College Aalborg, som er en af landets største erhvervsskoler.
Oprettelsesdato2012-02-11
Telefon72501000
Fax72501099
Yderligere oplysningerMette Rendbøl Thomsen
Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.
Nøgleord
Uddannelseschef,
Ventilation,
Certifikat,
Fjernvarme,
Autocad