Sygeplejerske til Psykiatrisk Center Amager, lukket afsnit
Region H - Psykiatri / Sygeplejerske, narkoseassistent
Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.

Vis alle jobs i Region H - Psykiatri

Afdeling PB1 søger sygeplejerske med psykiatrisk erfaring 32-37 timer ugentligt i blandede vagter med start snarest muligt.

PB1 er et lukket afsnit. Vi modtager patienter i alderen 18 - 65 år med alle former for psykiatriske lidelser.

Afdelingen har et tæt samarbejde med de øvrige afsnit, distrikt psykiatrisk center samt opsøgende psykoseteam. Vi vægter tværfaglighed samt tværsektorielt samarbejde højt med henblik på at opnå størst mulig kontinuitet i behandlingen af patienterne.

Du skal vælge PB1 fordi:

· Du gerne vil arbejde sammen med engagerede, dygtige og erfarne kollegaer.

· Dine fremtidige kollegaer er fantastiske mennesker med megen humor.

· Du trives i en afdeling, der vægter udvikling, supervision og vejledning højt.

· Vi har en kultur baseret på åbenhed og gensidig respekt.

· Du gerne vil have indflydelse, ansvar samt personlig og faglig udvikling.

· Du gerne vil have en afvekslende hverdag.

· Vi har gode fysiske rammer.

Vi vil gerne have dig fordi:

· Der ikke findes et mere interessant speciale for dig end psykiatri.

· Du er engageret, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt.

· Du har psykiatrisk erfaring eller stor interesse i at lære specialet at kende.

· Du er fleksibel og har gode samarbejdsevner.

· Du har humoristisk sans.

· Du er reflekterende, åben og kan lide at arbejde tværfagligt.

· Du muligvis besidder kreative evner.

· Du også synes det er interessant at have med studerende og elever at gøre.

Centret:

Psykiatrisk Center Amager består af 3 åbne afsnit med subspeciale i henholdsvis debuterende psykoser, kroniske skizofrene samt affektive lidelser, 1 rehabiliteringsafsnit, 2 lukkede afsnit, 1 akut modtageafsnit samt gerontopsykiatrisk afsnit og et specialiseret afsnit.

Til centret er desuden tilknyttet 2 distriktspsykiatriske centre, 2 OP-teams, 1 OPUS-team, samt 1 psykoterapeutisk dagafsnit.

Vores optageområde er hele Amager og patienter er i alderen fra 18 år og opefter.

Centeret er udvalgt til at være en af 5 psykiatriske modelafdelinger i Danmark.

Psykiatrisk Center Amager har gode trafikale forbindelser med Sundby Metrostation som nabo og gode busforbindelser.

Yderligere oplysninger gives gerne ved henvendelse til:

Afdelingssygeplejerske Miriam Weiss telefon 38641600 eller 51561328.

Se evt. hjemmesiden http://www.psykiatri-regionh.dk/

Du er ligeledes velkommen til et uforpligtende besøg i afsnittet efter aftale.

Ansøgning:

Mail din ansøgning til miriam.weiss@regionh.dk

Mærk ansøgningen "Sygeplejerske PB1"

Interesserede uanset alder, køn, religion eller andet etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Der vil blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Ansøgningsfrist: Mandag den 19. marts 2012 kl. 12.00

Oprettelsesdato
2012-03-05

Timer om ugen
Tills vidare

Yderligere oplysninger
Offentlige Stillinger

Sådan ansøger du
Miriam.weiss@regionh.dk

Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.

Nøgleord
Sundby