Student i bookingen
Statens Museum For Kunst
Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.

Vis alle jobs i Statens Museum For Kunst

SMK søger en studentermedarbejder til museets booking
Statens Museum for Kunst (SMK) søger en ny medarbejder til museets booking.

Sammen med de andre studentermedarbejdere i bookingen kommer du til at koordinere museets mange omvisninger/undervisningsforløb.

Vi søger en medarbejder med 1–2 faste ugentlige arbejdsdage fra 1. marts 2012 eller snarest herefter.

Stillingen er forankret i museets formidlingsafdeling. Formidlingsafdelingen er organiseret som en afdeling indeholdende enhederne Udstilling, Forlag, Undervisning, Børnenes Værksted og Unges Laboratorier for Kunst - u.l.k. og Medie.

Arbejdsopgaver
De primære opgaver i bookingen vil være:


at modtage bestillinger på omvisninger og undervisningsforløb i bookingens åbningstid (man.-fre. kl. 10-14)


at rådgive bestillerne (fx undervisere og kunstforeninger) i valg af emner


at koordinere omvisninger og undervisningsforløb med museets 25 omvisere og undervisere


at sammensætte programmet for museets offentlige omvisninger


at kunne springe til som omviser og underviser i pressede situationer


assistere med diverse mindre kunstformidlingsopgaver

Kvalifikationer
Vi foretrækker en ansøger med følgende faglige kvalifikationer:


studerende med minimum afsluttet grunduddannelse i kunsthistorie o.l.


kendskab til SMK, fx i form af arbejde som omviser


erfaring med omvisninger og kunstformidling


erfaring med IT og web

Endvidere vil der blive lagt vægt på, at du som person er fleksibel og udadvendt og har gode evner til at samarbejde i et miljø præget af engagement og høj faglighed.

SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.

Hvis du får tilbudt stillingen, skal du fremvise en straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer mfl.

Aflønning sker i henhold til organisationsaftalens timeløn for studerende.

Arbejdstiden er 5 til 9 timer ugentligt fordelt på 1-2 faste arbejdsdage, hvilket fastsættes nærmere efter aftale.

Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K.

Tiltrædelse 1. marts 2012 eller snarest herefter.

Ansøgning mv.
Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside http://www.smk.dk/, hvor du under "ledige stillinger" følger anvisningerne.

Du modtager inden 24 timer en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.

Vi skal have modtaget din ansøgning mv. senest den 5. februar 2012.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 6 og 7.

Om SMK
SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Se mere på http://www.smk.dk/.

Spørgsmål
Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Børn og Unge enheden Marianne Grymer Bargeman på tlf. 3374 8541 eller bookingen på tlf. 3374 8484 (man.-fre. kl. 10-14).

Oprettelsesdato
2012-01-23

Yderligere oplysninger
Christian Svanning Mikkelsen

Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.

Nøgleord
Studentermedarbejder, Kunsthistorie, Billedkunst, Udstilling, Student, Forlag, Museum, Medie, Kunst