Servicetekniker med rejselyst og -erfaring
CALJAN RITE-HITE ApS
/
Elektromekanikere og specialelektrikere
Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.
Vis alle jobs i CALJAN RITE-HITE ApS
Caljan Rite-Hite søger Servicetekniker med rejselyst og -erfaring
Vi søger en Servicetekniker med rejseerfaring, der trives med selvstændigt og varieret arbejde, hvor du i firmaets sted kan tage ansvar for installations- og servicearbejdet hos kunden. Du løser arbejdet og træffer kompetente beslutninger i samspil med kunden og udenlandske datterselskaber. Arbejdet er omskifteligt og det er af afgørende betydning, at du kan bevare roen og overblikket, når det går hurtigt.
Som Servicetekniker skal du udføre systematisk og effektiv fejlanalyse samt –korrektion. Ligeledes skal du opfange kundens behov og bringe salgsmuligheder med hjem.
Som Servicetekniker vil du, når du ikke er ude at rejse, arbejde på fabrikken i Hasselager ved Århus. Det er også på fabrikken, du oplæres og løbende videreuddannes i vores produkter. En del af vedligeholdelsesopgaverne udføres inde i vores maskiner, hvor der er begrænsede fysiske adgangsforhold.
Efter endt oplæring vil der være rejser en eller flere dage om ugen. Enkelte rejser kan vare op til 2 uger.
Vi lægger stor vægt på, at du kan skabe relationer ikke kun eksternt til kunder men også internt til kollegaer i hele Caljan Rite-Hite organisationen.
Caljan Rite-Hite leverer løsninger til håndtering af løst lastet gods under læsning/losning eller som en del af et komplet logistiksystem. Efter knap 50 år i logistikbranchen har vi opnået en position som verdensførende leverandør af teleskoptransportører og pakkeregistreringsanlæg.
Arbejdsopgaver:
• Installation, service og vedligehold af vores produkter
• Fejlsøgning og fejlretning i eltavler, PLC’ere, frekvensomformere, embedded controllere mv.
• Fejlsøgning og fejlretning på mekaniske dele, herunder udskiftning af kæder, tromler, transportbånd, udskiftning af motorer, udbedring af fejl på maskinkarroseri, hydraulik, pneumatik, vacuum mv.
• Ansvar for servicebil, indhold og lagerstyring
• Afrapportering elektronisk efter endt arbejde samt opfølgning på udført arbejde
Personprofil:
• Du har gerne en baggrund som maskinmester, automatikmekaniker, automatiktekniker, industrielektriker, industritekniker eller lignende
• Du har flere års erfaring som rejsende tekniker
• Du er punktlig, ansvarsfuld og kan tage selvstændigt initiativ
• Endvidere har du erfaring med måleinstrumentering, men der er mulighed for oplæring
• Svejseerfaring er en fordel, men der er mulighed for oplæring i jobbet
• Truckcertifikat er en fordel, men der er mulighed for oplæring i jobbet
• Almindelig computererfaring er nødvendig, da flere af vores produkter indeholder computerstyring, stregkodeskannere, digitale kameraer mv.
• Du har kørekort og gyldigt pas uden rejserestriktioner
• Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
• Du har et højt energiniveau og kan prioritere i en travl hverdag
• Du er god til at samarbejde på tværs af organisationen og har lyst til at arbejde i en international organisation
Vi tilbyder:
• Personlige udviklings- og/eller karrieremuligheder
• Løn i forhold til dine kvalifikationer og erfaring. Ansættelse sker som funktionær.
• Spændende udfordringer i en virksomhed i konstant udvikling
• Et internationalt miljø med samarbejdspartnere og kunder over hele verden
• Et miljø med dygtige kolleger i en afdeling med en uformel omgangstone
Du kommer til at rejse 100-150 dage om året primært i Danmark og de Nordiske lande, men rejser til andre europæiske lande kan forekomme.
Stillingen refererer til Business Development and Service Manager, Uwe Dam.
Tiltrædelse: Snarest (ansøgningerne behandles løbende)
Kontakt Uwe Dam, Business Development and Service Manager eller Randi Mørk Lildballe, HR-Manager på telefon 87387800 for yderligere oplysninger.
Send din ansøgning og CV til
hr@caljanritehite.com eller til Caljan Rite-Hite, Ved Milepælen 6-8, 8361 Hasselager mrk. ”Servicetekniker” senest 10. februar 2012.
Mere om Caljan Rite-Hite:
Caljan Rite-Hite er blandt de 1000 største virksomheder i Danmark med ca. 250 handlekraftige og engagerede medarbejdere i Europa. Vores hovedsæde ligger i Hasselager ved Århus, hvor vi har udvikling, produktion, salg og service. Yderligere produktionsselskaber i bla. Letland, Kina og USA sikrer korte leveringstider.
Salg- og serviceorganisationen omfatter datterselskaber i Tyskland, England, Frankrig, Holland og USA samt distributører fordelt over Europa, Australien og Asien.
Hvis du vil vide mere klik ind på
http://www.caljanritehite.com
Oprettelsesdato2012-01-23
Telefon87387800
Fax87387801
Sådan ansøger duHr@caljanritehite.com
Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.
Nøgleord
Automatikmekaniker,
Industrielektriker,
Automatiktekniker,
Industritekniker,
Servicetekniker,
Truckcertifikat,
Maskinmester,
Australien,
Tekniker,
Embedded,
Holland