Laborant til Den Nationale Biobank
Bio- & Databank
/
Teknikere inden for biologi, medicin mv.
Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.
Vis alle jobs i Bio- & Databank
Statens Serum Institut er i gang med at opføre en national biobank med det formål at styrke dansk forskning i forebyggelse og behandling af sygdomme. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og Staten med tilsammen 150 millioner kr. Biobanken skal stå færdigopført ved begyndelsen af 2012 og vil allerede ved indvielsen indeholde mere end 5 millioner blodprøver. Vi søger derfor en dygtig og alsidig laborant med tiltrædelse 1. juni 2011 eller snarest derefter.
Den Nationale Biobank vil indeholde en prøvemodtagning samt moderne laboratorier og automatiserede og manuelle lagerløsninger for biologisk materiale på forskellige lagringstemperaturer.
Biobanken skal dagligt tage imod 2-3000 nye prøver fra de diagnostiske afdelinger, samt håndtere prøver fra forskningsprojekter. Hertil kommer at biobanken også skal have overført omkring 5 millioner historiske prøver, som i dag er midlertidig lagret andet sted.
Jobbet
Dine vigtigste arbejdsopgaver vil være at:
Deltage i planlægningen af laboratoriefaciliteterne i den Nationale Biobank
Deltage ved implementering af LIMS system samt ved installering af pippetteringsrobotter og automatiske frysesystemer
Deltage ved tilrettelæggelse af arbejdsgange for optimal håndtering af de biologiske prøver
Varetage afvikling af diverse DNA ekstraktionsprojekter
Deltage i arbejdet med at overføre og udpakke historisk biologisk materiale på Statens Serum Institut og overføre dette til nye formater m.h.p. lagring i den nye Nationale Biobank
Til at forestå dette vigtige og udfordrende arbejde søger vi en person, der har praktisk erfaring med robotsystemer samt LIMS, som har formel laboratoriekompetence inden for det molekylærbiologiske felt, og som trives med nye udfordringer.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har
uddannelse inden for laboratoriefaget som laborant, bioanalytiker eller lignende
betydelig praktisk erfaring med laboratoriearbejde, især gerne med DNA-teknikker
gode samarbejdsevner, systematisk tankegang, samt er initiativrig og effektiv
alsidig og i stand til at håndtere mange arbejdsopgaver sideløbende
en høj grad af kvalitetsbevidsthed og selvstændighed
teknisk flair og interesse en fordel
erfaring med LIMS er en fordel
Derudover er det vigtigt, at du har lyst til et job, hvor du er med til at opbygge et nyt stort laboratorie, får masser af ”hands-on” ansvar og en udfordrende og afvekslende arbejdsdag.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til organisationsaftale for laboratoriefunktionærer mellem Finansministeriet og HK/STAT-DL-F samt Fællesoverenskomsten med Statsansattes Kartel. Ansættelse ca. 1. juni 2011
Information
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås hos laboratorieleder Karina Meden Sørensen på 3268 8361.
Ansøgning
Send ansøgningen elektronisk mærket 64016091 via jobsiden på
www.ssi.dk. Her kan du vedhæfte din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfristen er onsdag den 4. maj 2011.
Oprettelsesdato2011-04-19
Yderligere oplysningerLouise Carina Califano
Sådan ansøger duKarin Meden Sørensen
Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.
Nøgleord
Laboratorieleder,
Bioanalytiker,
Midlertidig,
Laboratorie,
Teknikker,
Laborant,
Nordisk,
Prøver,
Novo