Kunstformidler med forskerprofil
Statens Museum For Kunst
/
Aftenskolelærere, klubmedarbejdere, kørelærere, ungdomsledere o.l.
Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.
Vis alle jobs i Statens Museum For Kunst
Kunstformidler med forskerprofil søges til SMK
SMK skal i de kommende år bevare og udvikle sin position som et førende nationalgalleri med bred publikumsappel og fortsat evne til at reflektere over kunsten. Det forudsætter en markant styrkelse af museets tre kerneopgaver: Tilgængeliggørelse/formidling, bevaring og forskning.
Museets forskning og viden om kunsten skal hele tiden gøres synlig og tilgængelig for brugerne. Den løbende dialog og udveksling med brugerne er derfor både en stadig udfordring og et privilegium. Nye adfærdsmønstre, ændret befolkningssammensætning, nye teknologier, nye medier og forskydninger i konkurrenceparametre stiller nye krav til museets formidling. Det er derfor vigtigt, at museet også på formidlingsområdet baserer sine aktiviteter på et opdateret vidensniveau.
Vi søger derfor en kunstformidler med en klar forskerprofil, der i de kommende år kan arbejde på såvel at generere viden om publikums brug af og forventninger til museets formidling som indgå forpligtende samarbejde med eksterne læringsmiljøer, der kan hjælpe museet til at optimere sin formidlingsindsats. Uden opdateret viden kan SMK ikke løse sin del af opgaven med at rette op på de eksisterende skævheder i brugen af de nationale kulturinstitutioner og bidrage til øget dialog og gensidig forståelse.
Du skal arbejde i krydsfeltet mellem praktisk udstillingstilrettelæggelse, løbende formidlingsopgaver og forskning i formidling og dermed være parat til at tage ansvar og være indstillet på at indgå i samarbejde med medarbejdere fra museets mange afdelinger.
Du har
• En relevant kunstfaglig uddannelse, gerne
på ph.d. niveau
• Erfaring fra arbejde på kunstinstitutioner
• Erfaring med læring og formidling
• Publiceret forskningsresultater i relevante faglige fora
• Erfaring med brugerundersøgelser
• Internationalt netværk
SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Det må forventes, at noget af arbejdet falder i weekenderne.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Såfremt du bliver tilbudt stillingen, skal du fremvise straffeattest.
Ansøgningen
Du søger jobbet via SMKs hjemmeside,
www.smk.dk, hvor du under "jobs på SMK" klikker på stillingen. Stillingsopslaget vises, og du klikker på "søg stillingen" nederst på siden. Du kan nu indtaste personlige oplysninger mv. samt uploade dokumenter.
Du modtager inden 24 timer en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning.
Vi skal have modtaget din ansøgning mv. senest
den 15. september
2011.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Formidlingschef Berit Anne Larsen på mobil 20892926. Du kan også læse mere om SMK på
www.smk.dk.
Oprettelsesdato2011-08-29
Yderligere oplysningerChristian Svanning Mikkelsen
Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.
Nøgleord
Formidlingsopgaver,
Formidlingschef,
Kunstfaglig,
Bevaring,
Museum,
Kunst