Konserveringstekniker
Statens Museum For Kunst
/
Billedhuggere, kunstmalere o.l.
Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.
Vis alle jobs i Statens Museum For Kunst
SMK søger en konserveringstekniker
Synes du, det er spændende at arbejde med bevaring af den danske kulturarv?
Hvis ja, så kan du blive vores nye kollega på SMK.
Museet ønsker at styrke bevaringen af SMK’s samlinger af fotografiske værker; blandingsmedier, hvor der indgår fotografier - samt museets samling af moderne medier. Bevaringsafdelingen søger derfor en konserveringstekniker som skal have fokus på bevaringsområdet fotografi og moderne medier på SMK.
Arbejdsopgaver
Som konserveringstekniker er dine arbejdsopgaver følgende:
tilsyn med museets fotografiske samlinger, blandingsformer med fotografi og museets samling af moderne medier.konservering og restaurering af kunst på papir, hovedsagligt løbende prioriterede opgaver fra Kobberstiksamlingens og Malerisamlingens nutidskunst, hvor der indgår fotografi samt konservering og restaurering af moderne medier.et vist omfang af rutinemæssigt præventive bevaringstiltag, for eksempel passepartoutskæring og montering/emballering.udstillingsvirksomhed, med særligt henblik på udstilling af fotografi og moderne medieransvar for klima og lys, med særlig henblik på opbevaring og udstilling af fotografi og moderne medier.
Du skal desuden samarbejde i et miljø præget af høj faglighed og engagement, og medvirke til at kvalificere museets indsats på tværs af fagområder.
Kvalifikationer
Du skal have følgende faglige kompetencer:
uddannelse som konserveringstekniker/B.Sc. i konservering fra Grafisk Linje på Konservatorskolen ved Det Kgl. Danske Kunstakademi, eller tilsvarende dokumenterede kvalifikationer.praktisk erfaring med papirkonservering generelt og med bevaring af fotografi og moderne medier i særdeleshed. Det gælder både den praktiske konservering og den nødvendige kunnen indenfor teknisk museologi for at kunne iværksætte præventive tiltag som skal skabe langtidsholdbare løsninger for de fotografiske samlinger og andre nyere medier på SMK.et godt håndelag for det praktiske arbejde.helhedsforståelse for nedbrydningsproblematikkerne indenfor papirområdet, og særligt for indenfor fotografisk materiale og moderne medier.gode sprogkundskaber.
Stillingen kræver endvidere, at du som person har:
god indlevelsesevne og vilje til fordybelse i de enkelte konserveringsopgaver.evnen til at arbejde selvstændigt.gode samarbejdsevner, også på tværs af fagskel.
SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.
Hvis du får tilbudt stillingen, skal du fremvise en straffeattest.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og Teknisk Landsforbund for konserveringsteknikere/B.Sc. i konservering m.fl.
Stillingen er en fuldtidsstilling, 37 timer ugentligt, men med mulighed for forhandling om deltid.
Arbejdsstedet er bevaringsafdelingen, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K.
Vi ser gerne, at du kan tiltræde pr. 1. januar 2012.
Ansøgning mv.
Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside
http://www.smk.dk, hvor du under "ledige stillinger" følger anvisningerne.
Du modtager inden 24 timer en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.
Vi skal have modtaget din ansøgning mv. senest den 14. november 2011.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 48.
Om SMK
SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Museets kerneopgaver er forskning, formidling og bevaring. Se mere på
http://www.smk.dk.
Spørgsmål
Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bevaringschef Jørgen Wadum, telefon 3374 8450 eller 1. konservator Niels Borring, telefon 3374 8554.
Oprettelsesdato2011-10-27
Yderligere oplysningerChristian Svanning Mikkelsen
Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.
Nøgleord
Konservering,
Billedkunst,
Konservator,
Udstilling,
Bevaring,
Grafisk,
Samling,
Museum,
Kunst