IT-ansvarlig til Den Nationale Biobank
Bio- & Databank / Edb-assistenter
Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.

Vis alle jobs i Bio- & Databank

Vær med til at udvikle og opbygge IT miljøet i Den Nationale Biobank.

Statens Serum Institut er i gang med at opføre en national biobank med det formål at styrke dansk forskning i forebyggelse og behandling af sygdomme. Biobanken skal stå færdigopført ved udgangen af marts 2012 og vil allerede det første år indeholde mere end 5 millioner blodprøver. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden, Lund-beckfonden og Staten. Vi søger en hands-on IT-ansvarlig, der kan starte snarest muligt.

Den Nationale Biobank vil indeholde en prøvemodtagning samt moderne laboratorier og automatiserede og manuelle lagerløsninger for biologisk materiale på forskellige lagringstemperaturer. Et LIMS-system skal holde styr på prøveflowet i biobanken. Ved at sammenkoble informationen fra biobanken med sundhedsregistre skal der skabes overblik over, hvad der findes af prøver på bestemte sygdomsgrupper af patienter.

Opbygning af nyt IT miljø
Projektet er i opstartsfasen, og du vil derfor være med til at præge opbygningen af IT- miljøet i projektet. Grundstammen er et LIMS-system (Nautilus®) opbygget i et Oracle-miljø, der skal kommunikere med laboratorierobotter/fryserrobotter vha løsninger, der i nogle tilfælde er udviklet af leverandøren og i andre må påberegnes udviklet af biobankens IT-personale. Du vil indgå i et team, hvor grundpillerne er MS SQL og. NET. Du skal problemfrit kunne indgå i dette miljø og deltage som teamleder i pro-jektarbejdet.

Hands-on udvikler med gode samarbejdsevner
Vi har brug for en erfaren IT-udvikler med handson erfaring, som i samarbejde med de øvrige medarbejdere kan bidrage til opbygningen af IT-værktøjer og databaser i forbindelse med Den Nationale Biobank, og som er bekendt med de discipliner, der er nødvendige ved udveksling af data på tværs af systemer og lokalisationer.

Vi forventer, at du har:
• Erfaring med LIMS-systemer og Oracle-databaser en fordel
• Kendskab til MS SQL databaser
• Kendskab til eller erfaring med. NET
• Gode samarbejdsevner og er god til teamwork
• Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner og er projektorienteret.

Du skal være åben og udadvendt og kunne indgå i samarbejde med et mindre team af IT-medarbejdere og andre fagpersoner. Du skal endvidere kunne kommunikere IT-problemstillinger med andre, uanset disses faglige baggrund.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante forhandlingsbe-rettigede organisation.

Vil du vide mere?
Kan fås ved henvendelse til Biobankchef Kristian Hveem, tlf. +45-3268 8140/+47-47652530 eller pr. mail (vee@ssi.dk). Send ikke ansøgningen til denne mailadresse, se nedenstående. Se også http://www.epidemiology.eu

Er det dig, vi søger?
Send ansøgning elektronisk via jobsiden på http://www.ssi.dk/job. Her kan du vedhæfte din ansøgning og cv. Ansøgningsfrist, 18. december 2011.

Oprettelsesdato
2011-12-05

Yderligere oplysninger
Louise Carina Califano

Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.

Nøgleord
Nordisk, Oracle, Prøver, Novo