Introduktionsstilling Radiologisk Afdeling OUH Odense
Radiologisk Afdeling, Odense
/
Læger
Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.
Vis alle jobs i Radiologisk Afdeling, Odense
Jobindhold
Som
reservelæge i introduktionsstilling i Radiologisk Afdeling vil du blive oplært i de basale dele af radiologien, og du vil blive introduceret til
afdelingens syv subspecialer: neuroradiologi, angio/thorax radiologi, abdominalradiologi, ultralyd, onkoradiologi, muskuloskeletal/pædiatrisk radiologi og mammaradiologi.
Du vil opleve
en udfordrende og varieret arbejdsdag med god kontakt til de kliniske afdelinger.
Introduktionsstillingen har et uddannelsesprogram med blandt andet otte heldagskurser (i-kurser).
Stillingen er enkeltstillingsklassificeret i henhold til Sundhedsstyrelsens vedtagelser.
Klassifikationsnummer: 4202.04.66.i.
Kvalifikationer
Du skal have bestået din medicinske kandidateksamen for at komme i betragtning til
introduktionsstillingen. Stillingen kan søges af kandidater med nul til max to år i det radiologiske speciale.
Ansættelse
Ansættelse pr. 1. marts 2012 eller efter aftale. Ansættelsesvarighed er 12 måneder.
Lidt om Radiologisk Afdeling
Afdelingens aktivitetsniveau er højt! Vi foretager
omkring 250.000 undersøgelser på årsbasis. Vi har et tæt samarbejde med såvel kirurgiske som medicinske specialafdelinger. Vores faglige niveau er højt, og afdelingen
varetager de
fleste højt specialiserede funktioner.
Alle overlæger deltager i de diagnostiske procedurer samt deltager i undervisning af studerende og yngre læger.
Overlægerne er tilknyttet forskellige sektioner, men har fælles
ansvar for afdelingens samlede drift.
Lean-principper er en fast del af vores arbejdsdag. Vi holder ugentlige tavlemøder med henblik på at optimere vores arbejdsgange.
Vi har fokus på arbejdsmiljøet, og alle har et ansvar for at bidrage til det åbne, ærlige og respektfulde samarbejde. Vi har en uhøjtidelig omgangstone mellem alle ansatte. Der er også plads til sociale arrangementer såsom sommerfest og
julefrokost, og vi deltager i motionsarrangementer som fx Eventyrløb, DHL-Stafet og fodboldturneringer.
Vil du høre mere om jobbet
er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Jens Karstoft, tlf. 6541 2170 eller
jens.karstoft@ouh.regionsyddanmark.dkAnsøgningsfristen er 27.02.2012. Vi glæder os til at høre fra dig.
Oprettelsesdato2012-02-20
Yderligere oplysningerLotte Petersen
Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.
Nøgleord
Lean