Elever til Danmarks Domstole - Retten i Holstebro
Retten i Holstebro
/
Sekretærer
Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.
Vis alle jobs i Retten i Holstebro
Elev ved Danmarks Domstole-et job der giver mening -
Retten i Holstebro
Er du engageret, videbegærlig, ansvarsbevidst og serviceminded? Har du ordenssans, er du god til dansk retskrivning, og har du gennemført enten HHX, 2-årig HG med dansk og IT på niveau C, studentereksamen eller HF suppleret med handelsskolens 12–ugers skoleforløb? Så er du lige den, vi søger!
Danmarks Domstole søger kontorelever inden for offentlig administration til retterne rundt om i landet og til Domstolsstyrelsen. Vi kan tilbyde en spændende og afvekslende hverdag. Du får et jobindhold, der giver mening, fordi du er med til at skabe tryghed og retssikkerhed i Danmark.
Retten i Holstebro har 2 elevstillinger ledige.
Hvad skal du lave?
Vil du være elev ved en af retterne, kommer du blandt andet til at arbejde med retssager og administration. Det betyder, at du vil få ansvar og stor kontakt til domstolenes brugere. Du vil også i dit daglige samarbejde med jurister få indblik i den juridiske verden.
I løbet af din elevtid vil du få kontakt med mange andre elever både i dagligdagen og på årlige elevseminarer. Uddannelsen er 2-årig, hvor du i et sammenhængende forløb kombinerer den praktiske oplæring hos os med 15 ugers skoleophold fordelt over hele perioden. Praktik i udlandet kan også være en mulighed for dig.
Efter din elevtid åbner uddannelsen mulighed for spændende og selvstændige arbejdsopgaver i Danmarks Domstole og hos domstolenes samarbejdspartnere. Det kan for eksempel være i advokatbranchen, hos politiet eller i en anden offentlig myndighed.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål kan du kontakte elevansvarlig ved Retten i Holstebro Anne Marie Andersen på telefon 99685400.
Hvor skal du sende din ansøgning hen?
Ønsker du at søge en elevplads ved Retten i Holstebro skal du sende din ansøgning elektronisk til os. Det sker via vores rekrutteringssystem på
http://www.domstol.dk/holstebro under Job ved retten. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden.
Udover din ansøgning bedes du vedlægge cv, eventuelle udtalelser og relevante eksamenspapirer (med karakterer) m.v.
Ansøgningsfrist
Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest mandag den 5. marts 2012 kl. 12.00.
Vi forventer at holde samtaler inden udgangen af uge 11.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi forestiller os, at du begynder den 1. september 2012.
Din ansættelse og løn følger fællesoverenskomsten og organisationsaftalen mellem Finansministeriet og StK, HK/STAT.
Danmarks Domstole vil gerne afspejle sammensætningen af den danske befolkning. Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres derfor til at søge stillingerne.
Hvem er vi?
Danmarks Domstole omfatter domstolene, Domstolsstyrelsen, der har ansvaret for administration og udvikling af domstolene, samt Procesbevillingsnævnet. Danmarks Domstole har ca. 2.500 ansatte fordelt med 2.400 ansatte i domstolene, 85 ansatte i Domstolsstyrelsen og 15 ansatte i Procesbevillingsnævnets sekretariat.
Oprettelsesdato2012-02-21
Telefon99685400
Bemærk venligst, at ansøgningsfristen er overskredet.
Nøgleord
Elevstillinger,
Kontorelever,
Elevplads,
Udlandet,
Politiet,
Praktik,
Trykker